Valentinsdag

Valentinsdag eller Valentines day er kendt som ”De elskendes helligdag”. Valentinsdag er en hyldest af kærester og dem man holder af. Dagen afholdes hvert år d. 14. februar.

Idéen bag dagen er at påskønne sin partner og dette sker ofte sker i form af søde ord, blomster, chokolade og andre gaver. Mange mænd inviterer gerne deres partner ud til en hyggelig aften i byen, hvor kærligheden er omdrejningspunktet for en dejlig aften.

Valentinsdag er en forholdsvis ny tradition her i Danmark. Traditionen er dog under kraftig fremgang herhjemme, og omfanget stiger fra år til år.

Sådan sikrer du en god valentinsdag for dig og din kæreste

Valentinsdag er en god anledning til at lave noget hyggeligt sammen med sin kæreste eller en person man holder af. For at sikre at det bliver en god dag for begge parter, bliver man nødt til at tænke over, hvordan man selv vil have dagen og ikke hvordan alle andre vil have den.

Gør noget ekstra ud af dagen, men gør det med personlighed. Mange piger elsker, at deres partner har lagt en masse arbejde i at planlægge en dag og gerne med overraskelser.

Men først bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvad din partner synes bedst om. Lad os kigge på hvad der ofte er populært på valentinsdag:

Valentinskort

Valentinskort og digte vil med garanti falde i god jord hos din partner. Mange piger og for den sags skyld også mænd kan godt lide at få en masse søde ord at vide fra deres partner. Tag dig god tid, ros din partner, skriv om oplevelser I har delt, fortæl om fremtiden, hvad du glæder dig til osv.

Ofte er vi som mennesker dårlige til at rose hinanden i hverdagen og når vi står overfor hinanden. Derfor er dette en rigtig god mulighed for at sige alle de ting vi glemmer i hverdagen.

Blomster

Alle bliver glade for blomster. Valentinsdag er en af højsæsonerne for blomster og de vil uden tvivl skabe rigtig stor glæde hos din partner. Kombinerer du blomster med et sødt kort, så vil din kæreste eller en person du holder af uden tvivl blive rigtig glad. Blomster gør bare noget helt særligt ved folk.

Chokolade

Chokolade er ligesom blomster noget af det, der gives allermest af på valentinsdag. Mange benytter sig også af muligheden for at kombinere de 3 ting: Kort, blomster og chokolade.

Gavesæt der spreder glæde

Find et gavesæt der passer til dit ønske –>

En god middag

Hvad end du er til en tur i byen og på restaurant eller en hyggelig middag derhjemme, så kommer man ikke uden om at en god middag høre til valentinsdag. Gør op med dig selv om du vil på restaurant eller lave en hyggelig og intim middag i hjemmet.

Biografen eller film

Er din partner til film? Du kan afslutte en perfekt dag i byen med en tur i biografen. Tiden omkring valentinsdag er tid for kærlighedsfilm. Er du mand? Så tænker du sikkert åh nej. Men faktum er at mange piger elsker kærlighedsfilm! Tag ind og se en kærlighedsfilm for din partners skyld. Hun vil elske det.

Er du mere til den hjemlige hygge, med lækker middag, stearinlys og hygge. Så kan det anbefales at leje en film og tage filmhyggen med hjem i privaten.

Historien om valentinsdag

Traditionen Valentines day som vi kender den i dag stammer fra USA, hvor tradition er en kæmpe begivenhed. Der sendes årligt omkring 200 mio. valentinskort i USA og i det hele taget fejrer amerikanerne dagen som en af deres vigtigste mærkedage.

Der findes flere fortællinger om, hvordan valentinsdag er opstået. Fælles for de fleste fortællinger er, at det er en gammel tradition, som stammer tilbage fra årene omkring år 200, hvor en præst trodsede kejserens ordre og blev henrettet. En af fortællingerne går på, at præsten Valentin skrev et utroligt smukt kærlighedsbrev til sin kæreste og herfra opstod traditionen om at sende kærlighedsbreve til hinanden på valentinsdag.

Nutidens valentinsdag

I dag har traditionen omkring valentinsdag udviklet sig, og nogle mener ligefrem at traditionen har taget en kommerciel drejning. Da mange firmaer bruger mange penge på at markedsføre forskellige varer, som man kan give i valentinsgave.

Se dig omkring og lad dig inspirere. Del gerne din historie omkring valentinsdag. Hvad gør du for at gøre dagen til noget særligt?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *