
Hvad er et kredittkort? en simpel forklaring
Hvad er et kredittkort? En simpel forklaring
De fleste mennesker ved godt hvad et kreditkort er – eller gør de? De fleste forbinder kreditkortet med deres bankkonto og det, at de kan bruge penge de ikke har. Det er også rigtigt nok, men et kreditkort er så meget mere. Der findes nemlig en lang række forskellige kreditkort, ikke blot dem der bruges i forbindelse med bankkontoen, men også dem, der er tilknyttet andre tjenester og serviceydelser. I denne artikel går vi i dybden med kreditkortet.
Hvad er et kreditkort?
Kreditkortet er, som navnet antyder, et kort der tillader indehaveren at købe på kredit. I gamle dage gik man ind i en butik og fik kredit, ved at få købet skrevet på sin regning, for så at betale den senere. Kreditkortet fungerer stort set på samme måde. Du fortager et køb og det bliver så skrevet på en virtuel regning, som skal betales når det er lønningsdag. Man kan sige, at et kreditkort er det teknologiske og digitale svar, på de gamle regninger i butikkerne. På kredittkortinfo.no/hva-er-kredittkortq kan du læse mere om hvad et kreditkort egentlig er.
Forskellige typer af kreditkort
Modsat hvad mange tror, så findes der en lang række typer af kreditkort, udover det alle kender – det bankbaserede kreditkort. Benzinkortet er også en form for kreditkort, blot med den forskel, at det ikke er bankbaseret. Det er dog stadig tilknyttet banken i den forstand, at man tilmelder et betalingskort, som benzinkortudstederen kan trækker deres betaling fra. Der findes og restaurantkæder, flyseslskaber og andre virksomhedstyper, der har et kreditkort i en eller anden form, som et produkt de tilbyder til deres kunder.
Fordele og ulemper ved kreditkortet
Selvom det er utroligt praktisk at have et kreditkort og at det giver en stor grad af frihed og fleksibilitet, så er der ikke kun lutter fordele, ved det at have et kreditkort. Det kræver en stor grad af ansvarlighed, at have et kreditkort. Når man ved, at man kan købe det man har lyst til, selvom ens konto er tom, kan det være utroligt fristende at smide fornuften overbord, og bare svinge kortet. Man kan jo bare betale senere?!
Jo, det kan man, men det er ikke sikkert at man har pengene til det. Der kan ske mange ting som man ikke har kontrol over. Man kan f.eks. blive fyret fra sit arbejde eller man kan blive alvorligt syg. Mange ting kan ske, der kan påvirke ens indkomst og man bør derfor altid bruge sit kreditkort med omtanke, så man ikke ender i en uoverskuelig økonomisk situation.
Er det nemt at få et kreditkort?
Nej, det er ikke nemt at få et kreditkort. Som allerede nævnt, så følger der et vist ansvar med det, at have et kreditkort. Det kræver disciplin og modenhed, at kunne styre kortet og tanken om, at man bare kan bruge sit kreditkort, selvom der ikke er dækning på ens konto. Derfor har de forskellige banker og kreditkortudstedere opstillet en række krav, til dem der ønsker et kreditkort. Kravene er generelt de samme, men de kan variere fra udsteder til udsteder.
Først og fremmest kan personer under 18 år ikke få et kreditkort, men må nøjes med et såkaldt debetkort, som er et kort, man kun kan bruge, hvis der er penge på kontoen. Derudover må man ikke være i RKI, som er en database over dårlige betalere. Det lyder hårdt, men udstederen tager en risiko ved hvert kort de godkender, så de er nødt til at undgå dem der er en større risiko end andre. Der er også krav til størrelsen på ens indkomst. Så det er ikke alle der kan få adgang til et kreditkort, medmindrer de forbedrer deres kredit.
Du kan selv forbedre din kreditvurdering
Hvis du af den ene eller anden grund, har nået et punkt hvor din kreditværdighed er i bund, kan det godt føles som om, at man lige så godt kan give op og afskrive drømmen om at eje eget hus en dag. Først og fremmest er du nødt til at forstå, de faktorer der påvirker din kreditværdighed. Udstederne kigger på din overordnede økonomiske situation, herunder din indkomst, for at afgøre, om du er i stand til at tilbagebetale et eventuelt lån.
Udover din privatøkonomi, kigger man også på din historik i forhold til at tilbagetale tidligere lån, abonnementer eller regninger. Det gør man for at danne et indtryk af, hvor ansvarlig du er, i forhold til at have orden i dine ting. Man kigger også på dine personlige forhold. Er du gift, skilt, single? Bor du i eget hus, lejlighed eller lejer du? Hvis man er gift og har sit eget hus, vil man stå stærkere i forhold til et lån, da det er udtryk for modenhed og stabilitet.
Hvilket kreditkort skal jeg vælge?
Den frihed et kreditkort giver, hvad end det er i banken eller hos et benzinselskab, er fantastisk, men i den perfekte verden vil det slet ikke være nødvendigt at have. Men realiten er, at man i vor tid, er bedre stillet med et kreditkort, end uden. Så hvis du vil have et kreditkort, så vælg det, der er bedst til dine behov. Der er ingen grund til at have en massiv kreditgrænse, hvis det kun skal bruges i tilfælde af uforudsete udgifter. Vælg et kort fra en af de helt store udbydere, så du er sikker på, at du ikke ender i en dyr gældsfælde.
Forfatter: Kristoffer Nøhr. Senest opdateret d. 20 november 2024.