seng

Hvilken seng skal jeg give i gave?

Har du besluttet dig for, at du vil forkæle én, der står dig nært med en god seng? I så fald er det lidt af en opgave, du har givet dig selv. Det er nemlig ikke let at finde den rette seng – og det er især gældende, hvis du ikke har det store kendskab til modtagers præferencer.

Når du skal købe en seng, er der rigtig mange ting, der skal være i fokus. Først og fremmest skal det være en seng, der er stabil og kvalitetsrigtig. Samtidig skal den også byde på korrekt støtte og god komfort.

Det hele lyder meget ligetil, men der er dog stor forskel på, hvad folk mener er god komfort. Der er mange danskere, der er vilde med memoryskum, da det giver dig en følelse af at synke ned i madrassen. Andre foretrækker dog det modsatte, og vil have en seng, der giver ”modstand”.

Der kan ikke gives et konkret svar

I og med, at der er stor forskel på folks præferencer og ønsker, når det kommer til senge og søvn, er det heller ikke muligt at give et konkret svar på, hvilken seng du bør give i gave. Der er naturligvis en række faktorer, der altid kan tages med i overvejelserne.

Fx er det værd at overveje, om du vil give vedkommende en seng med elevation. Det er noget, de fleste vil sætte pris på, om end ikke alle finder det nødvendigt. Ikke desto mindre vil det ikke være noget, der har negativ indvirkning, som det fx vil være tilfældet med et forkert valg af madras.

Har du besluttet dig for, at du vil give en elevationsseng i gave, er næste skridt at finde en seng, der passer til modtager. Derfor skal du ikke blot finde en seng, der er testvinder, da det ikke er ensbetydende med, at det er det bedste valg.

Årsagen til dette er, at valget af en seng altid vil bære præg af egne præferencer og holdninger. Til trods for, at sådanne tests oftest forsøger at holde sig til fakta, er det svært ikke at lade dem bære præg af egne holdninger. Derfor kan de også nemt være misvisende.

Det er en dyr gave

Før du for alvor beslutter dig for, at du gerne vil forkæle en person med en seng i gave, er det vigtigt, at du overvejer det økonomiske aspekt. Du kan naturligvis sagtens købe en seng til ganske få tusinde kroner, men du får dog ikke meget seng for denne sum penge.

Hvad det vil sige er, at du er nødt til at indstille dig på, at det er en dyr gave, du har valgt at give. Vil du have en god elevationsseng, er det svært at slippe for under 10-15.000 kroner. Det samme er gældende, hvis du vil have en rigtig god kontinentalseng.

Der skal selvfølgelig ingen tvivl herske om, at det er en gave, som modtage vil sætte stor pris på, men det er vigtigt, at du indstiller dig på, at det ikke er et billigt valg.