GAve til sølvbryllup

Sølvbryllupsgave – Find de bedste sølvbryllupsgaver her!

Et sølvbrudepar har det meste, og derfor kan det være svært at finde på den rette gave. Vi giver dig her inspiration til at finde den helt rigtige sølvbryllupsgave til parret, der har alt.

Spring til kategori

Oplevelser

Se skønne oplevelser her

Til haven

Udemenneskerne skal gerne have styr på, hvordan vejret er og bliver, og så er det jo også rart at kunne nyde at være i haven. Her er der samlet nogle forskellige bud på, hvordan du med din gave kan forsøde udelivet hos parret, der skal have en sølvbryllupsgave.

Se skønne ting til haven her

Bolig og interiør

Selvom sølvbrudeparret har det meste i hjemmet, så kan noget af det måske trænge til en opdatering. Her har vi samlet nogle forslag til, hvordan du kan give en sølvbryllupsgave, der giver fornyelse i hjemmet.

Se skønne gave til boligen

En gave der symboliserer 25 års kærlighed

25 års kærlighed skal selvfølgelig fejres, men efter 25 år har sølvbrudeparret formentlig formået at skabe sig en hverdag, som er rig på hjemlige omgivelser og traditionelle oplevelser med børn og børnebørn. Det kan derfor være svært at finde en materiel gave til sølvbrudeparret, som de ikke allerede har. Men så er det godt, at gaver kommer i mange afskygninger og dermed også strækker sig langt ud over materielle ting.

Hvis du gerne vil forkæle sølvbrudeparret med en romantisk kærestedag, kan du give dem en vinsmagning i sølvbryllupsgave. En vinsmagning er ofte en meget kulinarisk oplevelse, hvor sølvbrudeparret kan smage vine fra alverdens forskellige lande. Desuden er vin også en meget romantisk drikkevare, hvilket gør en vinsmagning ideel til at fejre 25 års kærlighed. Vinsmagning er for voksne, og børnene må derfor blive hjemme, så deres forældre kan nyde hinandens selskab.

Men tosomheden kan i den grad også nydes med en romantisk spa-dag. De rolige omgivelser på et kursted er med til at pleje romantikken mellem sølvbrudeparret. En spa-dag kan også være lige det, som sølvbrudeparret har brug for, hvis de har planlagt og afholdt en stor sølvbryllupsfest. Planlægningen af en stor fest kan være hård og udfordrende, når alt skal gå op i en højere enhed. Sølvbrudeparret fortjener derfor at blive forkælet med en afslappende oplevelse, før de vender tilbage til hverdagens trummerum. En spa-dag indeholder hele pakken med både spa og forfriskninger og er derfor den perfekte gave til det hårdtarbejdende sølvbrudepar.

Sølvbryllupsgaven til forældrene

Som børn af sølvbryllupsparret gør det sig ofte gældende, at man gerne vil give en lidt større sølvbryllupsgave. Dette kan være en gave, som har sentimental værdi, men også en gave der viser, hvor meget børnene påskønner deres forældre. En sølvbryllupsgave fra børnene er ofte den gave, der betyder mest for sølvbrudeparret og er derfor også den gave, som de vil huske tydeligst, når de tænker tilbage på deres store dag.

En sølvbryllupsgave som med sikkerhed vil være et hit hos dine forældre vil være et romantisk godsophold. Det bliver næsten ikke finere end et ophold på et stort dansk gods, som er omgivet af den grønne natur. Sølvbrudeparret skal ikke løfte en finger, da de vil blive forkælet med lækker mad- og vinoplevelser, det eneste de skal gøre er derfor at nyde den gode service. Nogle godsophold indeholder desuden også gourmet-middage og wellnessfaciliteter. Et godsophold vil være smuk gave til dine forældre, hvis du gerne vil vise dem, hvor meget du værdsætter og elsker dem.

Det kan også være, at dine forældre er mere til at være aktive end til afslapning. Hvis dette er tilfældet, vil et kanoophold være et godt bud på en sølvbryllupsgave til dine forældre. En smuk kanotur på Gudenåen efterfulgt af en overnatning på Radisson Blu hotellet i Silkeborg vil være en oplevelse, som dine forældre sent vil glemme. Der er tale om en kærlighedstur men på en alternativ måde. Kærlighed kan nemlig sagtens fejres ved at få nye og sjove oplevelser sammen, som sølvbrudeparret kan snakke om i lang tid fremover. Desuden indeholder et kanoophold også en 3-retters middag efter kanoturen, så der vil også være masser af tid til at nyde hinandens selskab i stille og rolige omgivelser.

Hvor meget skal en gave til sølvbrylluppet koste?

Det er meget forskelligt, hvilket budget gæsterne til et sølvbryllup har, når det kommer til deres gave. Budgettet afhænger nemlig meget af gæsternes forhold til sølvbrudeparret. Der er således forskel på, om der er tale om børn, forældre, venner eller kollegaer. Som børn af og forældre til sølvbrudeparret er budgettet ofte lidt højere end hos venner og kollegaer. Det er derfor også børn og forældre, der som regel giver oplevelsesgaver, mens venner og kollegaer giver mere materielle gaver.

Hvis du er ven af sølvbrudeparret og gerne vil give dem noget, som de kan få gavn af i deres hverdag, så går du aldrig galt i byen med nogle materielle gaver til hjemmet eller til haven. Det kan være, at du synes, at det er på tide at sølvbrudeparret får noget nyt pynt på væggene i deres hjem og derfor gerne vil give dem en plakat. Indrammede plakater er blevet meget moderne i nyere tid, og dette gælder specielt plakater, som på en eller anden måde relaterer til ens hjemstavn. Du kan derfor med fordel give sølvbryllupsparret en eller flere plakater, der minder dem om, hvor de kommer fra.

Det kan også være, at du synes, at de mangler noget, som kan give deres have et mere afslappende udtryk. I en hektisk hverdag kan sølvbrudeparret få brug for at sænke farten for at samle kræfter. Med en hængekøje kan de få muligheden for at lægge sig ud i haven for at hvile sig, imens de samler en masse forfriskende vitamin D, så de kan komme igennem ugen med en god energi.

Vi håber naturligvis vores artikel har gjort dig klogere på hvad du skal give i sølvbryllupsgave. Du er meget velkommen til at dele dine tanker nedenfor i en kommentar. Det sætter vi rigtig stor pris på. Husk også at du kan få mere inspiration i artiklen om bryllupsgaver som helt sikkert også rummer inspiration til dig der leder efter en sølvbryllupsgave.