valentinsgave

Valentinsgave til ham - Find en personlig og romantisk gave

Det er nok de færreste mænd, der går særlig meget op i d. 14. februar – nemlig valentinsdag. Derfor behøves du dog ikke at holde dig tilbage med din kærlighed, han skal nok blive glad for en lille gave og sætte pris på den alligevel. Hvis du mangler den sidste inspiration til at finde den perfekte valentinsgave til ham, så har vi nedenfor her fundet nogle gode forslag, som du kan benytte hvis du er på bar bund. 

I denne artikel kan du finde en valentinsgave til ham, som du vil fortælle, at du elsker.

Spring til kategori

Den perfekte valentinsgave

Til den du elsker

Kærlighedens dag skal fejres med en gave

Skal valentinsdag fejres, eller skal den ikke fejres, det er spørgsmålet. For mange er det oplagte svar, at selvfølgelig skal man fejre kærligheden, men for nogen ligger det også mere fjernt, og her tænkes der mere specifikt på mænd. Nogle mænd har en tendens til at glemme valentinsdag eller bare vælge at overse den, da de ikke mener, at det er en rigtig mærkedag. Men dette betyder ikke, at deres bedre halvdel ikke nok skal minde dem om, at kærligheden er værd at fejre. Uanset hvad så findes der både valentinsgaver til de par, som elsker at fejre deres kærlighed og til de par, som måske ikke er helt enige om, hvorvidt kærligheden skal fejres.

Der er selvfølgelig de klassiske valentinsgaver som en flaske vin og en æske chokolade, der altid er et hit. Men så er der også de mere personlige valentinsgaver, som nok skal minde ham om, hvor meget han sætter pris på jeres kærlighed. Valentinsgaven til ham kan for eksempel være whiskyglas med indgravering af nogle bestemte datoer, citater eller navne. Whiskyglas er en god blanding mellem hans mandighed og jeres kærlighed, så hvis han ikke i forvejen er helt overbevist om at fejre valentinsdag, så bliver han det i hvert fald nu. Whiskyglassene siger nemlig også noget om, at du respekterer ham, som han er, hvilket inkluderer, at han måske ikke har brug for at fejre kærligheden på samme måde, som du måske selv har.

Men du kan også vise ham denne respekt ved at give ham sit eget øl-brygger sæt i valentinsgave. Med et ølsæt kan han brygge sin egen øl derhjemme, som vil være klar efter syv dage. Dette er en af de sjovere valentinsgaver, fordi han skal yde for at nyde. Denne slags gave kan derfor også bruges til at løsne ham lidt op, så han kommer i en mere sjov og romantisk stemning, når han ser, i hvilke baner du tænker i forhold til valentinsdag. Et ølsæt tager nemlig lige toppen af romantikken, så den kommer ned på et niveau, hvor alle mænd kan være med.

Hvad skal man give ham i valentinsgave?

Valentinsgaver kan efterhånden opdeles i mange kategorier. Der er de romantiske gaver, sjove gaver, praktiske gaver, erotiske gaver, og listen fortsætter. Der er derfor også en gave for enhver smag. Hvis han er meget romantisk anlagt, kan en mere personlig valentinsgave falde i særdeles god jord hos ham. Et romantisk ophold for to er for eksempel lige noget for ham, som også gerne vil forkæle dig ekstra meget på valentinsdag. Hvis i er på samme bølgelængde, når det kommer til at fejre jeres kærlighed, kan et ophold blive yderst romantisk og til tider helt uforglemmeligt.

Det kan også være, at du synes, at der skal ske noget lidt anderledes denne valentinsdag. Du vil måske gerne fyre lidt op under intimiteten med et erotisk spil. Dette vil være den perfekte valentinsgave til ham, hvis han gerne vil nyde valentinsdagen hjemme i rolige omgivelser. Men for at pifte stemningen lidt op kan du præsentere ham for den valentinsgave, som han aldrig vidste at han ønskede sig.

I har måske aftalt, at jeres valentinsdag ikke skal bestå af det helt store. I udveksler små gaver og tager ud at spise på jeres ynglings restaurant om aftenen. Men en lille gave er ikke ensbetydende med, at det er en dårlig gave. Små gaver er ofte mere praktiske og langtidsholdbare. Den perfekte valentinsgave for ham vil i dette tilfælde for eksempel være en ansigtsvask fra Njord, som han kan pleje sit ansigt med, så det bevarer en flot og naturlig glød og fjerner urenheder. Måske har han også et skæg, som skal holdes ved lige, hvilket vil gøre skægolie til den oplagte valentinsgave til ham.

Personlige og romantiske valentinsgaver til ham hitter

En personlig valentinsgave er altid et hit. Personlige gaver symboliserer nemlig jeres kærlighed til hinanden. Men personlige gaver behøver ikke altid at være et kort eller et smykke. Der findes nemlig også mange sjove personlige gaver. Et personligt puslespil med et motiv af jer begge vil for eksempel være en sjov valentinsgave til ham, som i kan hygge jer med sammen. I kan også vælge at ramme jeres puslespil ind og hænge det op på væggen, når i er færdige med det. På denne måde vil det altid være et minde om en sjov valentinsdag.

Du kan også gå den mere traditionelle vej og købe ham et krus, hvorpå der står, hvor meget du elsker ham. Men sådan et krus kan også indeholde et sjovt twist, som alligevel gør det til en mere utraditionel valentinsgave. Et krus med teksten ”I fucking love you” kan for eksempel være med til at sætte gang i en mere humoristisk valentinsdag, men uden at det fjerner fokus fra den oprindelige mening med kruset og selve dagen.

Ligger du inde med flere gode ideer i valentinsgave til ham eller har du selv en gave i tankerne, som du ville blive særlig glad for at få til valentinsdag, så del det endelig med andre der læser med

P.S. Husk at elske!